lørdag den 4. maj 2013

Kender du mig ?

Fik af vide fornyligt, at jeg var lidt træls, at diskutere med, for jeg vil altid have ret...
Ja, har en tyk gammel rapport fra en psykiater, der siger det samme. ;-)

Jeg er ikke afhængig af min mobil og den kan godt ligge i en lomme eller i bilen i dagevis.
Jeg hader at sende sms`er, men vil hellere ringe til folk- synes det er hurtigere og nemmere.
Jeg har dog svært ved, at tage initativ og ringe første gang- lider lidt af telefon-fobi, når det er personlige samtaler.
Kan stort set altid træffes via Skype, da min bærbar er tændt det meste af dagen.
Jeg svare ikke altid med det samme, da jeg render til og fra.

Jeg er tilgengæld meget afhængig af, at tage billeder og tager ofte 50-100 billeder om dagen.

Jeg kan ikke fordrage danske film/ serier, pånær et par gamle, som f.eks. Olsen-banden.
Hader klovn, Bigbrother osv.

Elsker serier som Friends, Fraiser, Charmed, Star trek Voyager og Stargate m.m.

Jeg bruger ikke håndtaske- hvad har man lommer til ? :-p
Når det ikke lige er lommerne, opbevare jeg som regel ting i bilen, for er en klovn til, at smide pung, nøgler m.m. væk.
Mistede fornyligt min pung i Thisted. Huskede da lige Blanca på, at smutte ind efter de roser vi havde købt og glemt, men pungen var pist væk, opdagede vi da vi kom hjem, så tilbage et par dage senere efter den...

Pusletasker har jeg heller ikke været god til, at bruge- har ellers en fin en af slagsen pt., men den har så også ligget i bilen, imens vi bare har taget barnets ting med i en bette pose og når man så endelig kigger i pusletasken igen er både bleer og tøj flere numre for småt.
Vi har aldrig ejet en barnevogn og vores børn har kun sovet ude, når de var sammen med os.
Hysterisk bange for vuggedød- derfor.

Jeg går ikke op i sko- har det bedst i biosandaler året rundt, men med dyb sne, bliver man jo nødt til, at kaste et par støvler på i ny og næ.
Kondisko kan jeg slet ikke have på, mine fødder får klaustrofobi.
Tror Jac har lidt af det samme- barnet hader strømper og vil også helst have bare fødder hele tiden. Strømperne bliver i hvert fald trukket af, lige så hurtigt, som vi kan få dem på ham.

Jeg elsker min familie, dyr og børn.
Har det svært ved nye mennesker, for de gange man endelig har åbnet op bliver folk pludselig fornærmet, hvis man f.eks. ikke lige har samme holdning til bestemte ting og så er de smuttet ud af ens liv igen. Hmm :-/

Er tit meget kontant og direkte og tænker ikke altid helt, før jeg kæfter op, men sådan er det.

Jeg tror på, at der er mere imellem himmel og jord, men vil nok ikke kalde mig selv Kristen. Jeg holder dog meget af kirken og kunne ikke have forestillet mig, at blive viet på et rådhus, ligesom børnene også er både døbt og konfirmeret.

Jeg har ingen forældre mere.
Besøgte tit min fars gravsted som barn, da vi boede tæt på, lagde en blomst og snakkede til ham.
Hyler når jeg ser film med begravelser og har altid gjort det.

Har ingen national følelse for Danmark- synes det er blevet et rigtigt egoist samfund, hvor folk ofte er sig selv nærmest.
Havde vi muligheden eller får vi den engang, smutter vi til Australien igen.
Var 5 mdr. i Australien i 2001.

Jeg hader kulde og vinter, men elsker sommer og varme. Har det bedst de dage, hvor andre brokker sig over, at det er aaaalt for varmt.

Jeg farver jævnligt hår- svinger imellem lyst, sort, mørkebrunt og knaldrødt.
Glæder mig til jeg bliver gråhåret...hvis jeg da opdager det pga. farveriet. :-)

Jeg er impulsiv og når jeg får en ide, bliver den som regel udført pronto.

Jeg elsker, at fikse huse op og gøre dem til vores egne. Har flippet alle de 3 huse vi har ejet.
Jeg kunne have været en super ejendomsmægler- elsker stadig at kigge på huse og ser muligheder, fremfor begrænsninger.

Bryder mig ikke om møbler/ inventar i lyst træ- er mest til sort/ hvid, mørkt træ, glas, marmor eller malede ting.

Jeg elsker farven rød og min favoritblomst er kornblomsten, selvom den nok betragtes som ukrudt, mere end en blomst. Yndlingstallet er 4.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar