Jeg har en hund....

Ja, vi har jo 3 vovser og efter flytning til byen tænker jeg tit på filmen Marley and Me.

Har tidligere haft hunde, der kunne gå fri ved fod igennem byen, så har jo ikke rigtigt nogen undskyldninger for de lettere uopdragne hunde vi holder os nu- elsker dem dog alligevel. <3

Bobby fik vi præget godt som hvalp. Han kom på ture til byen og mødte andre hunde og mennesker og ingen problemer i det. Så blev han stor og så måtte han pludselig ikke hilse på andre hunde mere, selvom han bare gerne ville snakke og lege, for de to gamle tanter vi har herhjemme gider ikke lege med ham, medmindre de er i løbetid.

Biva har altid været en usikker vovse og med et gravhundegen ikke særlig godt begravet i hende kæfter hun også gerne op ved mødet ved andre hunde og også hvis mennesker bukker sig henover hende- sådan har hendes personlighed været siden hun var hvalp- hun er dog det sødeste væsen og elsker alt og alle, både mennesker og dyr, når først hun lige har set folk an.
Hun blev sendt med en meget skeptisk og lettere gnaven Falckmand til dyrlæge den dag vi skulle flytte. 6 timer senere blev hun så leveret tilbage af samme mand, der var blevet superglad for hende og havde luftet hende 2 gange undervejs.
Hun er også hunden, der tillagde sig mælk og passede Bibi`s hvalpe- kun 7 mdr. gammel dengang.

Bibi er den mindste, men med det største ego og mod. Hun er fars hund og hyler gerne, hvis han forlader hende og der kun er os andre her. Tager altid pænt imod alt og alle og kan også hilse pænt på andre hunde, når det er. Hun er dog på det seneste blevet meget obs på, at hun ikke er udødelig og man kan mærke, at hendes mod er dalet ift. tidligere. Det begyndte efter at vi mistede Fimbe.

Nå, men tilbage til bylivet: Bobby har altid gået mest fri og går man alene med ham, går han SÅ fint, men er vi flere trækker han som et ondt år, da hyrdehunden kommer op i ham og han gerne vil holde sammen på flokken. Han fik i et uopmærksomt øjeblik trukket mig midt ud på vores meget befærdede gade midt om aftenen, da han så en anden hund på den anden side.
Har så både fået en halti og sele til ham nu- halti ser fok desværre stadig som en mundkurv, selvom hunden sagtens kan halse, drikke osv. med den på, så nu er han endnu mere farlig, synes folk, men samtidig er han den, der tiltrækker mest opmærksomhed- vi bliver hele tiden stoppet af fok, der vi vide hvad race han er, lige klappe ham, komme med en kompliment osv.

Han er desværre også begyndt at gø, når vi møder andre hunde det er smittet lidt af fra tæverne, for det gjorde han ellers aldrig.

Så ja, vi buldre dagligt igennem byen med trækkende ( Biva går dog helt pænt plads ) og til tider gøende hunde.

De kan heller ikke mange kommandoer, men tilgengæld kan de bo sammen med og er præget godt på andre dyr og de ødelægger heller ikke noget, når de en sjælden gang er alene og de slapper godt af indendøre.

Naboen har 2 små hunde, der gør når vi går ud, hvor vores hunde så svare igen ind imellem og så er de hunderæd for at store "farlige" Bobby skal sluge deres hunde, så har allerede fået en klage over, at vores hunde larmede- især når vi ikke var hjemme :-p er næsten altid hjemme eller har vovserne med.
Har svaret igen på klagen og der burde ikke være mere i det, men træls, når vi bare tuller rundt og passer os selv  og vores hunde, som måske gerne vælter byen sammen med os, men faktisk er søde og stille generelt.

Hvad vil jeg så med dette indlæg ?
Tjahh, nok ikke rigtigt noget andet end at håbe at folk bare kunne acceptere at både hunde og mennesker er forskellige og at hunde også kan være lige så dejlige, selvom de måske ikke er blevet så velopdragne, som man egentlig havde planlagt. Der skal også være plads til Marley`erne...

Biva 8 år

Bobby 1½ år

Bibi 10 år

Så rykker vi teltpælene op...

...og flytter til byen. :-)

Nærmere bestemt Frederikshavn. Det er så lidt af et tilfælde, at det lige blev den by, men der var den skønneste lejlighed og lige midt i byen, så vi kan gå til alt og dermed skrotte bilen + det er tilladt at have dyr.

Lejlighed fordi vi gerne vil ned i forbrug- det koster 3000 kr. pr. måned at opvarme det om vinteren her og så er der stadig ikke varmt...

Planen var ellers først at flytte til næste sommer, men Dani fløj jo pludseligt fra reden lidt før planlagt og tanken om en vinter mere her var pludselig ikke så tiltalende...

Håbede at de høje udgifter + barn flytter hjemmefra var god grund nok til at få bevilliget et indskud, så samlede en stak papirer og afleverede på kommunen- det var dog ikke nok, så printede en stak mere + fandt lidt mere frem fra gemmerne og det blev så modtaget.
De regninger vi har blev så ikke godkendt- bil er ikke nødvendig, da vi jo ikke arbejder- pyt med at man stadig skal handle og køre børn rundt og bilen kan jo netop skrottes, hvis vi flytter.

Telefon og internet ikke nødvendigt ( hvad ville de så med telefonregningerne ? ) og når man går ind på Borger.dk og skal melde flytning m.m., så er både internet og Nem-id pludselig meget nødvendigt.

Ja og vi vidste jo at børnene var store, så kunne bare spare sammen til et indskud- spare sammen af hvad ? Det hele går jo netop til udgifter og mad og har ikke en eneste krone tilbage i slutningen af månederne...

Nå, men det endte jo med afslag- med ovenstående begrundelser + at det er en privat udlejer og ikke et alment boligselskab vi har fundet igennem. :-(

De skal dog ikke bestemme, så med udsættelse af regninger, børnepengene + hjælp fra Dani, kan vi med nød og næppe skrabe det hele sammen selv, så den 1 flytter vi. :-)

Er igang med at pakke... eller rettere smide ud. Vi får jo mindre plads og når man går alting efter i sømmene består vores hus mest af gammelt bras :-/ - både når det kommer til møbler og ting.
Turen går således hver dag i pendulfart imellem her og genbrugspladsen...

Der pakkes

Tom stue

Stor altan og udestue i ny lejlighed

Soveværelse i ny lejlighed

Stuealtan og udsigt til gågaden

Lille køkken

Udestue i lejlighed

Indsamlinger

Min blog, så her kan ingen da lukke næbet på mig eller slette mine kommentarer.

Nå, men det skulle handle om indsamlinger.
Der er ingen grænser for, hvor mange indsamlinger man render ind i hele tiden. Alt fra papegøjeinternater, børn i Afrika, orangutanger, dyr i nød osv. osv. og senest så Allan Simonsen.
Det er da altsammen meget gode formål...mere eller mindre, men hvorfor samler folk ind eller støtter en indsamling ?

Er det fordi de meget gerne vil støtte det formål eller er det fordi de så kan sige til andre, at de har støttet det formål og det gør dem til bedre mennesker i deres...eller andres øjne ???
Synes tit det virker lidt som det sidste...

Skal man pludselig være der for folk, der har mistet livet, hvis man ikke har været der før ? Er folks liv mere værd, hvis de er kendte ??
Vil familien mon ikke bare have de rigtige venner der i sorgens stund- det er nok ikke penge, der gør den store forskel der, men trøst og omsorg fra dem, der normalt er der og har været der.
Tænker nok også lidt på sangen: Don`t bring me flowers, after i`m dead...

Kan dem der betaler troligt til et eller andet være sikker på, at støtten hjælper der hvor den skal og ikke ender i administrationsomkostninger ???

Det lyder måske som om, at jeg er totalt kold i røven, men det synes jeg så ikke jeg er- har ikke mange penge selv, så støtter ikke noget fast, men støtter hvis jeg render ind i noget ind imellem.

Forleden rendte jeg ind i en hjemløs mand foran Kvickly og kom også til, at tænke på manden i grøften, selvom han selv havde valgt den livsstil, men sådan er det jo ikke altid.
Manden her sad og solgte Hus Forbi. Havde ikke helt penge nok til bladet, men han fik de 15 kr. jeg havde- bagefter kørte den her i bilradioen- det giver da lidt stof til eftertanke:

Songwriters: COLLINS, PHIL

She calls out to the man on the street
"Sir, can you help me?
It's cold and I've nowhere to sleep,
Is there somewhere you can tell me?"

He walks on, doesn't look back
He pretends he can't hear her
Starts to whistle as he crosses the street
Seems embarrassed to be there

Oh
Think twice
'Cause it's another day for you and me in paradise
Oh
Think twice
'Cause it's another day for you
You and me in paradise

(Think about it)

She calls out to the man on the street
He can see she's been crying
She's got blisters on the soles of her feet
She can't walk but she's trying

Oh
Think twice
'Cause it's another day for you and me in paradise
Oh
Think twice
It's just another day for you
You and me in paradise

Just think about it

Oh lord!
Is there nothing more anybody can do?
Oh-oh whoa lord!
There must be something you can say

You can tell from the lines on her face
You can see that she's been there
Probably been moved on from every place
Cause she didn't fit in there

Oh
Think twice
'Cause it's another day for you and me in paradise
Oh
Think twice
It's just another day for you
You and me in paradise (Another day in paradise, ooh)

Just think about it
Hmm-mmm
Think about it

It's just another day
For you and me
In paradise
It's just another day
For you and me
In paradise
(Para, paradise)

(Paradise) It's just another day
For you and me (Ooh-ooh)
(Just think about it) In paradise
(Paradise) It's just another day
For you and me
(Just think about it) In paradise
(Para, paradise)

(Ooh-ooh, in paradise) It's just another day
For you and me
(Hmm-mmm, paradise) In paradise
It's just another day (Paradise)
For you and me (Just another day)
(In paradise) In paradise
(Para, paradise)

Er der mere imellem himmel og jord ?

Det vil jeg i hvert fald gerne tro på...

Mistede fornyligt min søde veninde og græder stadig hver dag- det er en stor tomhed, at mangle et menneske, som man har haft dagligt kontakt med i 10 år og som man har delt så meget med- både omkring vores dyr, men også vores børn og hendes børnebørn og alle de alm. dagligdags ting.

Har i mit stille sind bedt om et par tegn fra hende og bilder mig selv ind, at jeg nu har fået to tegn:

Det første i kirken efter Blanca`s konfirmation, hvor vi ventede på, at gå ud af kirken.
Jac havde sovet igennem det meste af gudstjenesten og hang på mig- ikke helt vågen endnu.

Der gik mange folk forbi os, for den bette kirke var jo godt proppet den dag.
En ældre dame, som jeg ikke ved hvem er, stopper pludseligt op, aer Jac på ryggen, klapper mig let på hånden og ønsker os en rigtig god fest.
Jeg blev så rørt <3

Så var der lige før...
Vi har en trådløs dørklokke, der desværre ikke vil virke mere, selvom jeg har sat nye batterier i- tror det er galt med en fjeder efter at Jac har haft fat i den.

Måtte skrive til konfirmationen, at de sidste gæster bare skulle gå ind, for ingen lyd i dørklokken.

Det har så lige ringet på døren 2 gange og modtagerdimsen i køkkenet lyste rødt.
Rendte ud til døren 1. gang, men der var ingen og heller ikke 2. gang- troede jo ellers lige at den måske virkede igen.

Har så taget modtageren med ud og ringet på klokken, men nej- den er helt død igen.

Vi er fornyligt begyndt at se Long Island medium på TLC.
Når man ser den slags giver det lidt glæde og håb- det gør det i hvert fald for mig, selvom det for mange andre måske bare er vås, men det er en lille trøst i sorgen, at se og opleve ting man ikke lige har forventet, ligesom det er en trøst for mig, at læse tilbage i tiden.
Jeg græder snot hver gang, men synes alligevel at det hjælper at mindes. <3

Kender du mig ?

Fik af vide fornyligt, at jeg var lidt træls, at diskutere med, for jeg vil altid have ret...
Ja, har en tyk gammel rapport fra en psykiater, der siger det samme. ;-)

Jeg er ikke afhængig af min mobil og den kan godt ligge i en lomme eller i bilen i dagevis.
Jeg hader at sende sms`er, men vil hellere ringe til folk- synes det er hurtigere og nemmere.
Jeg har dog svært ved, at tage initativ og ringe første gang- lider lidt af telefon-fobi, når det er personlige samtaler.
Kan stort set altid træffes via Skype, da min bærbar er tændt det meste af dagen.
Jeg svare ikke altid med det samme, da jeg render til og fra.

Jeg er tilgengæld meget afhængig af, at tage billeder og tager ofte 50-100 billeder om dagen.

Jeg kan ikke fordrage danske film/ serier, pånær et par gamle, som f.eks. Olsen-banden.
Hader klovn, Bigbrother osv.

Elsker serier som Friends, Fraiser, Charmed, Star trek Voyager og Stargate m.m.

Jeg bruger ikke håndtaske- hvad har man lommer til ? :-p
Når det ikke lige er lommerne, opbevare jeg som regel ting i bilen, for er en klovn til, at smide pung, nøgler m.m. væk.
Mistede fornyligt min pung i Thisted. Huskede da lige Blanca på, at smutte ind efter de roser vi havde købt og glemt, men pungen var pist væk, opdagede vi da vi kom hjem, så tilbage et par dage senere efter den...

Pusletasker har jeg heller ikke været god til, at bruge- har ellers en fin en af slagsen pt., men den har så også ligget i bilen, imens vi bare har taget barnets ting med i en bette pose og når man så endelig kigger i pusletasken igen er både bleer og tøj flere numre for småt.
Vi har aldrig ejet en barnevogn og vores børn har kun sovet ude, når de var sammen med os.
Hysterisk bange for vuggedød- derfor.

Jeg går ikke op i sko- har det bedst i biosandaler året rundt, men med dyb sne, bliver man jo nødt til, at kaste et par støvler på i ny og næ.
Kondisko kan jeg slet ikke have på, mine fødder får klaustrofobi.
Tror Jac har lidt af det samme- barnet hader strømper og vil også helst have bare fødder hele tiden. Strømperne bliver i hvert fald trukket af, lige så hurtigt, som vi kan få dem på ham.

Jeg elsker min familie, dyr og børn.
Har det svært ved nye mennesker, for de gange man endelig har åbnet op bliver folk pludselig fornærmet, hvis man f.eks. ikke lige har samme holdning til bestemte ting og så er de smuttet ud af ens liv igen. Hmm :-/

Er tit meget kontant og direkte og tænker ikke altid helt, før jeg kæfter op, men sådan er det.

Jeg tror på, at der er mere imellem himmel og jord, men vil nok ikke kalde mig selv Kristen. Jeg holder dog meget af kirken og kunne ikke have forestillet mig, at blive viet på et rådhus, ligesom børnene også er både døbt og konfirmeret.

Jeg har ingen forældre mere.
Besøgte tit min fars gravsted som barn, da vi boede tæt på, lagde en blomst og snakkede til ham.
Hyler når jeg ser film med begravelser og har altid gjort det.

Har ingen national følelse for Danmark- synes det er blevet et rigtigt egoist samfund, hvor folk ofte er sig selv nærmest.
Havde vi muligheden eller får vi den engang, smutter vi til Australien igen.
Var 5 mdr. i Australien i 2001.

Jeg hader kulde og vinter, men elsker sommer og varme. Har det bedst de dage, hvor andre brokker sig over, at det er aaaalt for varmt.

Jeg farver jævnligt hår- svinger imellem lyst, sort, mørkebrunt og knaldrødt.
Glæder mig til jeg bliver gråhåret...hvis jeg da opdager det pga. farveriet. :-)

Jeg er impulsiv og når jeg får en ide, bliver den som regel udført pronto.

Jeg elsker, at fikse huse op og gøre dem til vores egne. Har flippet alle de 3 huse vi har ejet.
Jeg kunne have været en super ejendomsmægler- elsker stadig at kigge på huse og ser muligheder, fremfor begrænsninger.

Bryder mig ikke om møbler/ inventar i lyst træ- er mest til sort/ hvid, mørkt træ, glas, marmor eller malede ting.

Jeg elsker farven rød og min favoritblomst er kornblomsten, selvom den nok betragtes som ukrudt, mere end en blomst. Yndlingstallet er 4.

Gammelt møg....

I bor også i noget gammelt møg, blev jeg gjort opmærksom på fornyligt...

Tjahh, vi kalder det nu hjem. :-p

Men ja, det er jo heller ikke nyt og topmoderne denne gang.
Jeg tænker tit, når man nu går og knokler på et eller andet projekt i sit gamle hus og synes, at nu ser det sgu da meget godt ud, så er det stadig noget som andre ville rykke sig i håret over eller rive ned og få bygget nyt.

Kan aldrig lave de dyre ting, der virkelig sætter præg på et hus, som nye vinduer, nyt køkken og den slags, men har gjort det så godt vi kunne, med de få midler vi nu engang har haft til rådighed.
Man kommer rigtigt langt med maling og har da også fået huse vurderet ret godt op, ret hurtigt.

Derudover fik vi lagt 100 m2 klinker i vores gamle hus, efterlod det rent og pænt og lod dem beholde brændeovnen, bare for at finde ud af, at de efter få dage havde ryddet alt ud i huset, incl. væggene.

Det sved lidt, da man selvfølgelig selv har haft ønsker, som man gerne vil udføre, hvis man havde haft pengene til det, men synes nu nok de gik lige drastisk nok til værks.

Vestervænget i dag

Soveværelse Vestervænget

Køkken Vestervænget

Gang Vestervænget- her var der grønne vægge og røde tæpper, da vi flyttede ind.  :-p

Stue Vestervænget

Vores første hus, står ca. som vi forlod det for ca. 12 år siden...pånær den lille have, hvor der simpelthen er plantet så meget, at der ikke er en have mere...it`s a jungle out there... :-p

Foran vores 1. hus I Øster Alling

Vi har nok en meget minimalistisk smag, hvis vi selv kunne bestemme...det kan vi så ikke helt, men så skal det være hyggeligt, gerne med lidt farver og helst ingen træmøbler indendøre, medmindre det er helt mørkt træ, som vores gamle reolsystem, der er klunset på genbrugspladsen i Hadsund for 7 år siden. Mon ikke der bliver råd til en anden en dag. ;-)

Jac`s værelse

Dagens projekt

Vores køkken- gammlet, men jeg elsker det køkken. :-)

Stuen

Stue fra den anden side


 Har brugt mange timer på en skide trappe i dag og er ikke færdig endnu, da den lige mangler noget lim, men kan da godt blive møgirriteret, når det gamle møg driller.....

Første glimt af vores nuværende hjem- stue, soveværelse og køkken

Så må vi leve af havregrød...

Det siger folk altid, hvis der dukker en uventet regning op, men hvor mange har rent faktisk prøvet at skulle leve af havregrød, pasta og boller i flere dage ?

Hvis tingene kniber går man da bare i til banken og spørger om et overtræk/ man overtrækker sit Dankort, hvis man er heldig at have sådan et. :-)
Ellers er der jo altid mor og far eller svigerforældrene, der kan træde til.

Vi har ingen af de dele, så må altid gå tiggergang hos vores eget barn og  andre...det ville da være så meget nemmere, hvis man kunne bruge banken. :-/

Så er der udtrykket, at man tager sig råd til dit og dat ?
Hvordan gør man lige det, hvis der kun står 20 kroner, på ens konto...der jo som sagt ikke kan overtrækkes ??

Dyrevelfærd....
Man må ikke købe en kylling i Netto til 20 kr., for så har den sikkert ikke haft det godt og man må ikke købe billige æg, men med hånden på hjertet, hvad vælger du så, hvis valget er imellem, at støtte dyrenes velfærd og ellers kan dine madpenge ikke strække den/ de sidste dage i måneden ?
Når man her står med 3-400 kr. til en uge til benzin, brænde og mad, så køber jeg altså buræggene, fordi de kan række i længere tid, når man skal mætte 5-6 mennesker.

Jeg ønsker skam også det bedste for alle dyr, men ind imellem tager økonomien...eller mangel på samme altså over og i min verden, der vil nogen også bare putte sig selv op på en piedestal uden, at de egentlig tror på sagen...ofte de samme mennesker, der køber et dyr ind til mange tusinde, men er for nærige til, at tage det til dyrlæge- samtidig kan de dog godt støtte diverse gode formål og vi køber da altid og kun økologisk,  for så er de SÅ gode og bedre end alle os andre...når de selv skal sige det...

Som sædvanligt sidder man så her igen med hele 20 kr. på kontoen og 3 dage til der går penge ind.
Vi kan lige få gang i brændeovnen en gang mere og så er det slut og vores hus er koldt, men har da stadig lige lidt olie på, så hvis man tænder radiatoren, kan den nok lige snige sig op på de 14-15 grader, fremfor de typiske 10 grader, der pt. er om morgenen.
Bruger ca. 3000 kr. pr. mdr. pt. på brænde og olie og har altså ikke råd til mere...endnu en grund til at hade vinteren. Om sommeren kan vi nøjes med 1000 kr. pr. mdr. i olie...

For en gang skyld er der dog stadig lidt kød m.m. i fryseren, men fyldte også op for 3000 kr. i sidste måned og det er da heller ikke det store overskud, når vi er kommet 3 dage længere frem...

Men nårhh nej, der findes jo ikke fattigdom i DK, så det er helt sikkert selvforskyldt, hvis pengene ikke rækker....

2013 tanker....

Føler mig lidt på tværs ind imellem.
Ikke noget jeg altid gør med vilje...kun ind imellem. :-p, men er lidt træt af mange folks holdning omkring, at de åbenbart er guds gave til menneskeheden og alle der ikke gør det på deres måde, burde skamme sig.

På Facebook postes en masse billeder med en masse citater, som lyder ihh og åhh så flot og folk deler på livet løs og synes godt om...men lever de nogen sinde selv op til de ting, der postes ?
Har godt nok tænkt Krist et par gange, når visse personer har postet den slags, hvor jeg dog med andre også tænker, at det passer lige på den persons personlighed...

Synes bare ikke verden er så sort/ hvid, som folk ofte vil gøre den til...om det så handler om hunde, papegøjer eller børn, så er der i min verden flere måder at gøre tingene på og bliver ærlig talt lidt træt af, at læse om folks konstante fordomme til dem, der måske gør tingene anderledes end dem selv...

Nå, men ellers er måneden gået meget med sygdom...er så småt ved, at have næsen over vandskorpen igen. omend stadig ramt af en del mere træthed end normalt...
Har så i den sygdomsperiode spekuleret meget på, hvor alle de der folk med deres fancy poster og citater har været henne i den periode, for der har sgu ikke været nogen kære mor her eller nogen som helst form for hjælp, men har åbenbart ikke gjort indtryk på nogen, der mener at vi er værd, at spilde tid på...so be it.

Tror bare jeg vil hoppe tilbage i hi og vente på forår og ind imellem bare fortsætte med at være Rasmus Modsat...bare fordi jeg kan !!!  :-p

Den teknologiske udvikling...

Kan ikke helt følge med mere, men er da endelig kommet med på Smartphone bølgen.
Folk bliver så irriteret, når man slæber rundt på sit store kamera, men den lille smarte sag er der ingen, der siger et kvæk til...man føler sig så lidt gammel, når der kommer en bette pige på 2 år hen til en og siger: " se billeder" og så begynder hun ellers at scrolle igennem ens album. :-p

Vi var så fremmelige engang...så meget som vi nu havde råd til.
Første store drøm handlede om, at få en fastnet telefon...neeej, hvor var det altså stort, at kunne have sådan en og slet ikke skulle rende på tanken eller i en telefonboks, når der skulle ringes.
Vi blev så "voksne" i 1992...nu med telefon. Jubiii !
En computer måtte man da også have...Amiga var altså lidt dyrt, men så var der jo gode gamle Comodore 64. :-p
Videoen skulle have Longplay, for så kunne man jo have dobbelt så meget video på et videobånd og vi var jo igang med, at opbygge vores videosamling.

Har altid været kamera nørd, men et kamera med zoom var altså igen uden for økonomisk rækkevidde....vi er nu spolet frem til 1997, hvor computeren er blevet opgraderet til en 386`er og med Windows 3,11- blev kort tid efter igen skiftet ud med en 166 mhz, som vi fik af min svoger.

Tænk hvis man en dag kunne få billeder direkte ind på computeren.... Wauv.. hvor kunne det være fedt !!!!
Dagen kom og vi fik fremkaldt en rulle film og fik samtidig en diskette med billederne....ihh, hvor var det stort. Havde også få lavet os en lille hjemmeside, som man så kun kiggede til i ny og næ...det var DYYYYYRT at gå på nettet, så det var lige hurtigt ( den skal så tages med et gran salt :-p ) på og af igen.

Så var der scannere på markedet, så fik scannet alle vores fotoalbum...det tog sin tid, men juhuu, billeder på computeren. :-)

Mobiler var også så småt på vej...min svoger holdt jul med os et år og vi var meget imponeret af mobilen han havde med....en KÆMPE sag iøvrigt.
De blev også mindre og fik min første rigtige mobil i år 2000- en lille pink Sony Ericsson klaptelefon og Al fik en Nokia.

Bærbare havde vi ikke dengang, så den stationære blev ofte opgraderet....en ny harddisk kostede dengang 2000 kr. for 2 gb- købt i Randers Storcenter...det køb tænker vi tit på, især når man får smidt et 4 gb. SD kort i hovedet i dag for en 50`er. :-p

Før vi tog til Australien ( i juni 2001 ) købte vi den første bærbar pc der blev lavet med 1 ghz cpu...den lille sag kostede 18.000 kr. :-o

Tilbage fra Australien var der så kommet digitale kameraer på markedet...med lidt zoom and all- fik et billigt Samsung med 1,3 mp, som jeg var meget glad for.

Tilbage til min lille Smartphone, der er i den meget billige ende med de 300 kr. den har kostet, men den har en processor på 0,8, den kan gå på Skype, den har GPS osv.
I butikken var også en ca. 9 årig pige, sammen med sin far, der altså skulle have den nyeste Iphone...hmm mindre kan åbenbart ikke gøre det i dag- det er ellers ikke ret mange år siden, ( nok 5-6 ) at vores drenge fik en brugt PDA hver, men tingene går bare SÅ hurtigt, så er spændt på, hvordan det hele ser ud, når Jac er blevet voksen.

Blanca med min første mobil