Er der mere imellem himmel og jord ?

Det vil jeg i hvert fald gerne tro på...

Mistede fornyligt min søde veninde og græder stadig hver dag- det er en stor tomhed, at mangle et menneske, som man har haft dagligt kontakt med i 10 år og som man har delt så meget med- både omkring vores dyr, men også vores børn og hendes børnebørn og alle de alm. dagligdags ting.

Har i mit stille sind bedt om et par tegn fra hende og bilder mig selv ind, at jeg nu har fået to tegn:

Det første i kirken efter Blanca`s konfirmation, hvor vi ventede på, at gå ud af kirken.
Jac havde sovet igennem det meste af gudstjenesten og hang på mig- ikke helt vågen endnu.

Der gik mange folk forbi os, for den bette kirke var jo godt proppet den dag.
En ældre dame, som jeg ikke ved hvem er, stopper pludseligt op, aer Jac på ryggen, klapper mig let på hånden og ønsker os en rigtig god fest.
Jeg blev så rørt <3

Så var der lige før...
Vi har en trådløs dørklokke, der desværre ikke vil virke mere, selvom jeg har sat nye batterier i- tror det er galt med en fjeder efter at Jac har haft fat i den.

Måtte skrive til konfirmationen, at de sidste gæster bare skulle gå ind, for ingen lyd i dørklokken.

Det har så lige ringet på døren 2 gange og modtagerdimsen i køkkenet lyste rødt.
Rendte ud til døren 1. gang, men der var ingen og heller ikke 2. gang- troede jo ellers lige at den måske virkede igen.

Har så taget modtageren med ud og ringet på klokken, men nej- den er helt død igen.

Vi er fornyligt begyndt at se Long Island medium på TLC.
Når man ser den slags giver det lidt glæde og håb- det gør det i hvert fald for mig, selvom det for mange andre måske bare er vås, men det er en lille trøst i sorgen, at se og opleve ting man ikke lige har forventet, ligesom det er en trøst for mig, at læse tilbage i tiden.
Jeg græder snot hver gang, men synes alligevel at det hjælper at mindes. <3