søndag den 24. marts 2013

Så må vi leve af havregrød...

Det siger folk altid, hvis der dukker en uventet regning op, men hvor mange har rent faktisk prøvet at skulle leve af havregrød, pasta og boller i flere dage ?

Hvis tingene kniber går man da bare i til banken og spørger om et overtræk/ man overtrækker sit Dankort, hvis man er heldig at have sådan et. :-)
Ellers er der jo altid mor og far eller svigerforældrene, der kan træde til.

Vi har ingen af de dele, så må altid gå tiggergang hos vores eget barn og  andre...det ville da være så meget nemmere, hvis man kunne bruge banken. :-/

Så er der udtrykket, at man tager sig råd til dit og dat ?
Hvordan gør man lige det, hvis der kun står 20 kroner, på ens konto...der jo som sagt ikke kan overtrækkes ??

Dyrevelfærd....
Man må ikke købe en kylling i Netto til 20 kr., for så har den sikkert ikke haft det godt og man må ikke købe billige æg, men med hånden på hjertet, hvad vælger du så, hvis valget er imellem, at støtte dyrenes velfærd og ellers kan dine madpenge ikke strække den/ de sidste dage i måneden ?
Når man her står med 3-400 kr. til en uge til benzin, brænde og mad, så køber jeg altså buræggene, fordi de kan række i længere tid, når man skal mætte 5-6 mennesker.

Jeg ønsker skam også det bedste for alle dyr, men ind imellem tager økonomien...eller mangel på samme altså over og i min verden, der vil nogen også bare putte sig selv op på en piedestal uden, at de egentlig tror på sagen...ofte de samme mennesker, der køber et dyr ind til mange tusinde, men er for nærige til, at tage det til dyrlæge- samtidig kan de dog godt støtte diverse gode formål og vi køber da altid og kun økologisk,  for så er de SÅ gode og bedre end alle os andre...når de selv skal sige det...

Som sædvanligt sidder man så her igen med hele 20 kr. på kontoen og 3 dage til der går penge ind.
Vi kan lige få gang i brændeovnen en gang mere og så er det slut og vores hus er koldt, men har da stadig lige lidt olie på, så hvis man tænder radiatoren, kan den nok lige snige sig op på de 14-15 grader, fremfor de typiske 10 grader, der pt. er om morgenen.
Bruger ca. 3000 kr. pr. mdr. pt. på brænde og olie og har altså ikke råd til mere...endnu en grund til at hade vinteren. Om sommeren kan vi nøjes med 1000 kr. pr. mdr. i olie...

For en gang skyld er der dog stadig lidt kød m.m. i fryseren, men fyldte også op for 3000 kr. i sidste måned og det er da heller ikke det store overskud, når vi er kommet 3 dage længere frem...

Men nårhh nej, der findes jo ikke fattigdom i DK, så det er helt sikkert selvforskyldt, hvis pengene ikke rækker....