Man skal ikke menneskeliggøre sine dyr, men hvad vil det egentlig sige ?
Give dem tøj på ?
Snakke til dem ?
Give dem kredit for den personlighed de nu en gang har ?
Da jeg var omkring 8 år havde min farmor og farfar en hund, der hed Topsy- det var et colliemix og de førte lange samtaler med den hund- kiggede på dens kropssprog og satte så ord på for den, som de igen selv svarede på. Det var til tider nogen meget morsomme samtaler, der kom ud af det. :-)
Vores skønne Bingo fandt sig ikke i noget fra nogen hunde, men da vi efter 8 mdr. fik en af hendes hvalpe hjem pga. skilsmisse var der ingen grænser for, hvad han kunne tillade sig af ballade overfor hende- ingen tvivl om, at hun genkendte sin baby.
Den aften vores elskede gule labrador Buffy blev ramt af hjernehindebetændelse, kravlede hun helt op til os i sengen og helt op til vores ansigter. Hun har helt sikkert kunne mærke, at noget var under opsejling. :-(
Et par timer efter vågnede vi op til en hund, der havde kastet op, ikke kunne kende os og blev ramt af kramper.
Vores elskede Bingo tilbragte også sin sidste nat helt oppe ved os- så vidste vi, at det var på tide, at give hende fred....
Nå, men grunden til alle disse tanker var nu chinchillaerne.
Vi fik jo 2 hanner sidste år efter at Blanca havde tigget i over 1 år.
Peber var den mindste af dem, MEGET kontaktsøgende, livsglad og ville altid være med i alt, hvad der foregik omkring- også om dagen, selvom de jo egentlig er mest nataktive.
Popcorn var stille, genert, tilbageholdende, sov om dagen, elskede sit sandbad, men blev alligevel smittet af Peber`s humør i ny og næ- man måtte dog ikke røre ved ham, men en godbid kunne han godt tage.
Det viste sig jo så, at Peber var en lille dame- hun havde taget lidt på, men det tænkte jeg ikke nærmere over, indtil den dag vi fandt vores lille baby Surprise i bunden af buret. <3
Desværre døde vores søde Peber, da Surprise var 11 dage gammel:
Vi fandt aldrig ud af, hvad der skete og dyrlægen havde heller ikke rigtigt nogen forklaring, men hun fik et skud med binyrebarkhormon, som vi først troede hjalp, men desværre. :-(
Så måtte vi jo opmade den lille Surprise, da han stadig var afhængig af sin mor. Det var ikke nemt, men det lykkedes os endelig at finde ud af det og få ham til, at indtage killingemælken via en lille engangssprøjte.
Den første aften fræsede Popcorn rundt i buret og bed i alting og var meget gal- var lidt bekymret for om han vil gøre sin søn noget, men er sikker på, at han har savnet Peber og han faldt også til ro igen, imens han holdt sin lille baby varm.
Efter et par dage, at have fodret lille Surprise hver anden time døgnet rundt, kom Popcorn pludselig hen og snusede til mine hænder, hvor der var lidt spildt mælk på endnu. Derefter snusede han til sin lille baby og måske lægger jeg for meget i det, men er sikker på, at han der fandt ud af, at vi hjalp hans lille søn.
Surprise ligner meget sin mor af sind- kommer også gerne hen til lågen og kravler op af ens arm, hvis han kan komme til det.
Popcorn sover stadig meget om dagen, men er ellers vendt 180 grader. Han kommer også til lågen og på ens hænder, tager godbidder fra vores hånd, men stikker ikke af med det samme mere- vi kan nusse og ae ham nu. <3
Surprise er blevet stor og snydt ud af næsen på sin far, så hvis de ikke sidder ved siden af hinanden, kan det efterhånden godt være svært, at kende forskel. Surprise er så en anelse lysere end sin far.
Nå, hatten af, hvis du nåede så langt. :-)
 |
| Helt ny :-) |
 |
| Peber med hendes lille baby |
 |
| Surprise |
 |
| Kimmy giver Surprise mad |
 |
| Popcorn & Surprise |
Der er ingen tvivl i mit sind, at de fleste, dyremødre kan huske deres afkom, når vi kommer op i dyr med intelligens som, den vi går ud fra normalt, Grise,hunde og katte. Hvis der ikke går meget mere end 1 år, kommer dog, nok an på om de har haft børn i mellemtiden. Savn har jeg set flere gange hos, chinchillaer, kaniner, hund og kat, synes slet ikke det er til at tage fejl af. Købte engang 3 chinchilla hunner, hvor den ene var mor og datter, datteren og den tredje havde aldrig haft unger, nå men de går med min gamle hun på 13, da Moderen efter 1 mdr, med dyrlægehjælp og fodring, ikke kunne mere og måtte aflives, var det tydeligt datteren sørgede, hun gik helt ind i sig selv og de andre brugte meget tid på at nusse hende og sidde klinet op af hende. Hun sad med sit hoved ind i min armhule når hun skulle kæles, hvor hun normalt, kravlede rundt på mig og bed i mine briller og hår. En anden oplevelse jeg havde, med følelser,var da jeg fik Wilma en chinchilla unge, hvor alt gik fint de første 36 timer, hos 2 seks mdr gamle og en 3 årig hun, indtil den 3 årige sad klinet op af ungen konstant, så blev en ef de store unger vildt jaloux og bed hende, dog ikke så det blødte, men hun skreg og blev så bange at hun ikke turde gå ud af hytten. Tog så den lille ny og satte hende ind til de 3 gamle hunner og en steril han, hvor hun blev modtaget med åbne arme. I starten advarede, selv min chinchilla på 13 mig, om at bare komme i nærheden af ungen, ellers strintede hun på mig, de skyndte sig at skubbe hende ind i hytten og lade Kira på 13, ordne det store fæle bæst, nemlig mig, så hun ikke forsvandt. Hun har det som en prinsesse og får lov til lidt mere end andre unger, men bliver nu også sat på plads, når hun bruger deres hoveder som hoppeborge :)
SvarSletJa, men det viser jo bare, at der imo også foregår en masse tankevirksomhed hos de mindre dyr, hvis man lige er lidt obs på deres kropssprog.
SvarSletJalousi mener mange jo heller ikke, at dyr kan føle, men synes nu det skinner ret meget igennem hos især hundene hele tiden.
Man ved jo, at elefanter sørger, når de mister, men det forekommer altså også hos mindre dyr og hvorfor skulle de ikke også kunne føle sorg ?
Nu kan chinchillaerne så også blive ret gamle jo og er måske også mere intelligente af den grund... ?
Hvor er det kært med lille Wilma. <3
Det jeg studser så meget over er netop også hvordan Popcorn pludselig er vendt sådan og blevet så tillidsfuld, når det egentlig ligger til hans natur, at være lidt forsigtig...og jeg er sikker på, at det er pga. Surprise...
Det tror jeg også helt sikkert det er, Popcorn lagde 2 og 2 sammen, hvilket fik ham til, at stole på dig, Kimmy og Bianca og han var nød til, hurtigt at vise Surprise, at han ikke behøvede at være bange og deprimeret. Et dyr som bare sidder, som mange kaniner gør, helt alene ude, sommer og vinter og tit bliver "glemt" om vinteren, udover at få det nødvendige, dør hurtigere end en der har selskab og talt og nusset med og taget op.
SletMin hund er utrolig jaloux, hvis hun er med hos hesten og det er blevet mørkt, hun render løs deroppe, men viger ikke fra mig når det er mørkt og jeg har en veninde med, eller underviser min unge part, piver hun konstant. Jeg må ikke tale med "hesten" og dem på ham. I skoven er det ok, da hun har travlt, heller Ikke så slemt herhjemme mere, med alle de andre dyr, men skal følge med i alt og lege rombo støvsuger, når jeg skifter dyrene hveranden dag, ekspert i at lige hælde lidt ved siden af ;(
SvarSlet