tirsdag den 30. oktober 2012

Når man skylder penge....

...så er man pludselig "kriminel" i samfundets øjne.

Startede med, at få et pænt brev fra banken, hvor alle PBS- aftaler blev sløjfet, så kan man så sidde og kode alle sine regninger ind manuelt hver måned og blive lettere gnaven, når man møder sætningen: Bare tilmeld dig PBS- det er så nemt og enkelt.
Har da også forsøgt en gang efterfølgende, men den aftale blev også ret hurtigt sløjfet igen...

Så er der de jævnlige besøg i fogedretten, hvor nu da vi ikke har hus mere også lige skulle koble sig på indskuddet i vores lejebolig og dermed også sende et brev til vores udlejer. Tak for det !
Nu har jeg så selv fortalt ham, at vi er i RKI, så det ved han udmærket og har nok også vidst det hele tiden, da det er advokater, der har ordnet lejekontrakten fra start af og der gjort meget obs på, at vi nu skulle betale husleje til tiden.

En bil til en værdi af under 10.000 kr. ville de også lige have udlæg i og da den så gik i stykker og skulle skrottes, ville de så have skrotpræmien- det fik de ikke.
Vi får sjovt nok aldrig nogen som helst papirer på alt det de laver i fogedretten, men de må så vidt vi ved ikke gøre udlæg i ting under 10.000 kr. i værdi- det kommer ofte også an på, hvilken fogedansat, der lige er på sagen den dag og også hvilken kreditor.
Så de sædvanlige spørgsmål om, om man har noget af værdi kommer også altid. Ja, hvis jeg havde et dyrt maleri eller en dyr pels i skabet osv., så ville vi da også sidde derinde... :-/

Det at få forsikret indbo og bil har også været et værre hyr. Flere steder, kan man slet ikke tegne andet end lovpligtige forsikringer, hvilket er ansvar på bilen ( som så også er det eneste vi har ) og hundeforsikringer.
Steder vil de gerne tegne det hele, men til 60% i overpris. :-O
Vi bruger så Tryg nu, da de har lavet vores forsikringer på alm. vilkår, som også gælder for alle andre + vi kunne få en indboforsikring...

Da huset gik på tvang har vi så ikke været meget i fogedretten siden- vi nøjes med de jævnlige telefonopkald og breve m.m. og så synes jeg man kommer lidt til de virkelig kriminelle, nemlig:

Kreditorerne !!

Det er fint nok, at de skal hive deres penge hjem, ringe skrive osv., men er der da slet ingen grænser for hvor mange renter de må tage ?
Det ene sted skyld(er)te vi ca. ½ delen af det de vil have hjem nu, hvor freden nok snart er forbi og vi må endnu en tur i fogedretten, men så kan de jo smide de udgifter oveni, for det bliver sgu lidt svært, at plukke en skaldet...

3 kommentarer:

  1. Er ked af i skal døje sådan cia håber det hele snart vender lidt og i får lidt ro penge eller manglen på samme kan virkelig gøre en trist

    SvarSlet
  2. Ja selv siddet der, tager utroligt på en. MAN ved jo godt man skylder pengene, men det hjælper ikke, at blive påmindet om det konstant, desværre er reglerne lavet sådan, at de skal indkalde til fogedretten 1 gang om året, i mindst 5 år tror jeg det er, for at kunne kræve hold på pengene. Bankerne er de værste, de bliver ved og har ret til at påminde i 20-30år, dog ikke gennem fogedret. Opgørelse af gæld hver den 31 dec. Havde jeg pengene var de blevet betalt, men det har jeg ikke. De skærer alle skyldner over med en kam og man føler virkelig, som om man har lavet noget kriminelt. Men den følelse har jeg nu lagt på hylden dog, kan ikke bruge den til noget. Jeg mener det er alt under 15000kr, de ikke må røre plus der bliver lagt 15000kr på pr barn under 18år, de ikke kan røre. Har I prøvet sø og handelsretten, for at komme ud af det på?

    SvarSlet
  3. Tak skal i have- desværre ingen udsigter til bedring i økonomien, sådan som mad, benzin mv. bliver ved med, at stige... :-/

    Birgitte: Tænker du på gældssanering ?
    Har ikke undersøgt det, for tænker at de bare vil kalde det selvforskyldt, med forbrugslån og nu også en enkelt tvangsauktion. Kunne ikke lige trække den mere end 17 år på overførselsindkomster- skal jo også forsøge at kunne overleve selv...

    SvarSlet